Nye regler for click & collect

Forudbestilte varer må nu gerne betales udenfor eller i butikken. Det må alene være betaling og den fysiske udlevering, der sker i butikken. Vær fortsat opmærksom på, om der er fortrydelsesret.

For at gøre det lettere at sælge online, må forudbestilte varer derfor nu gerne betales udenfor eller i butikken. Det kan gøre det lettere f.eks. at sælge reservedele.

Det må alene være betaling og den fysiske udlevering, der sker i butikken. Det betyder, at selve aftalen skal være indgået på forhånd, enten online, på telefon eller på e-mail. Det betyder også, at forbrugeren stadig vil have fortrydelsesret.