Skib & Båd er brancheforeningen for bådebyggere, sejlmagere, skibsbyggere, bådforhandlere og forhandlere af bådudstyr. Foreningens over 100 medlemmer arbejder inden for både det fritids- og erhvervsmaritime område.

Skib & Båd arbejder politisk for at forbedre vilkårene for de maritime erhverv. Foreningen arbejder bl.a. for at få afskaffet forsikringsafgiften for lystfartøjer og for at få forenklet hurtigfærgebekendtgørelsen. Derudover arbejder foreningen for, at flere unge får interesse for at tage en uddannelse inden for branchen.

Kontakt os for et uforpligtende møde eller læs mere her, hvis du kunne være interesseret i at blive medlem. Skib & Båd er en del af Dansk Industri.